top of page

5 Tips til Naturlige Bryllupsbilleder: Sådan Bliver I Afslappet Foran Kameraet

  • Forfatters billede: Samuel Gaardbo
    Samuel Gaardbo
  • 2. nov.
  • 3 min læsning

Opdateret: 3. nov.

ree

At stå foran kameraet på bryllupsdagen kan føles akavet for mange. Mange par tænker: “Vi er så dårlige til at posere!”. Sandheden er, at naturlige og autentiske bryllupsbilleder sjældent handler om perfekt posering – de handler om at slappe af, have det sjovt, at indarbejde bevægelse i billederne og ikke mindst stemningen mellem dig og din partner.


Som professionel bryllupsfotograf har jeg arbejdet med over 100 brudepar, og jeg ved, hvordan man skaber afslappede, smukke bryllupsbilleder, hvor I virkelig kan være jer selv, sådan det kan ses på jeres billeder! Her er mine 5 bedste tips til at få autentiske, naturlige og ikke opstillede bryllupsbilleder.


1. Vælg en bryllupsfotograf, I føler jer trygge ved

Et vigtigt skridt for at få naturlige bryllupsbilleder er, at I har tillid til jeres fotograf. Det handler ikke kun om, hvordan billederne bliver, men også om, hvordan I har det under fotograferingen. Jeres bryllupsdag handler om jer, og jeres bryllupsfotograf kommer til at følge jer rundt - derfor er det afgørende, at I føler jer komfortable og afslappede.


Når I stoler på jeres fotograf, slipper I jeres parader og kan være jer selv. Dette giver de mest autentiske bryllupsbilleder, hvor jeres personlighed skinner igennem. Personligt prioriterer jeg altid at lære mine par at kende inden brylluppet, så vi sammen kan skabe billeder, der føles naturlige og ægte.


2. Fokuser på hinanden, ikke på kameraet

Ægte øjeblikke er langt vigtigere end perfekte poseringer. Drop bekymringen om, hvordan I skal stå, hvor hænderne skal være, eller hvor kameraet er placeret. Tænk i stedet på hinanden, grin sammen, nyd jeres kærlighed og glæden over endelig at være gift.


Når I fokuserer på hinanden frem for kameraet, opstår de mest naturlige bryllupsbilleder – billeder fyldt med latter, nærvær og øjeblikke, der betyder noget. Som bryllupsfotograf er det min opgave at minde jer om det, men samtidig guide jer, hvis I får brug for det. Det er vigtigt for mig at sige, at der er forskel på at blive poseret i en særlig opstilling og blive guidet af jeres bryllupsfotograf - den forskel kender jeg.


Naturlige og autentiske bryllupsbilleder København og Sjælland

3. Bevægelse skaber liv i billederne

Stive poseringer kan hurtigt føles ubehagelige. Bevægelse løsner nervøsiteten og skaber dynamiske, autentiske bryllupsbilleder. Gåture, dans, løb rundt, et blidt kærtegn eller et spontant kram – alle små bevægelser giver billederne liv.


Jeg guider jer under sessionen, så jeres personlighed kommer til udtryk på en naturlig og smuk måde. Jeg har altid nogle gode ideer til, hvad vi kan prøve af under bryllupsfotograferingen, så I får nogle naturlige billeder - og her er bevægelse virkelig et godt trick. Det handler om at fange jer, som I er – ikke om at presse jer ind i poser, der føles unaturlige.


4. Vælg en lokation, hvor I kan slappe af

Lokationen for jeres bryllupsbilleder spiller også en rolle for, hvor afslappede I kommer til at føle jer under jeres bryllupsfotografering - uanset om det er midt i København eller i en sjov et sted på Sjælland. Jeg anbefaler altid, at I vælger et smukt sted, som I synes om, og som I synes er flot - men også et sted, hvor I føler jer trygge.


Bryder I jer ikke om, at andre skal lægge mærke til jer, imens I fotograferes, og ved I, at blikke fra fremmede kommer til at påvirke, hvordan I har det, når vi tager parbilleder - så lad være med at vælge centrum af København, eller et andet sted, hvor der er mange mennesker.


I stedet, når I er i omgivelser, der føles rigtigt, slipper I nervøsiteten, og jeres smil og nærvær kommer til udtryk uden at skulle “præstere” for kameraet. Jeg står altid klar med gode ideer og vejledning ift. smukke steder, hvor I kan få taget bryllupsbilleder. Skriv endelig til mig, hvis I mangler et flot sted at få taget bryllupsbilleder.


5. Det er tilladt at have det sjovt under bryllupsfotograferingen

Når I får taget jeres bryllupsbilleder, kan det måske føles en smule akavet i starten. Bare rolig, det er helt normalt, og jeg lover, at det forsvinder, hvis I blot giver jer selv lov til at være i nuet - og ikke mindst at have det sjovt imens!


At få taget bryllupsbilleder skal være en tryg og sjov oplevelse! Det får smilene frem og skuldrene ned! Derfor har jeg altid nogle sjove tricks i ærmet, der gør bryllupsfotograferingen til en sjov oplevelse, hvor der er garanti for grin. Det er med til at skabe smil og spontane reaktioner, der giver jeres bryllupsbilleder en særlig naturlighed.


Naturlige bryllupsbilleder København og Sjælland

Er I klar til en tryg og sjov bryllupsfotogragering? Jeg vil mere end gerne hjælpe jer med at sikre de smukke og naturlige bryllupsbilleder, som I drømmer om, der emmer af ægte smil og latter uden stive og unaturlige poseringer.


I er altid velkomne til at skrive til mig med jeres forespørgsel eller undren, så jeg kan hjælpe jer med at få de helt rigtige bryllupsbilleder, der kan forevige jeres store dag!



bottom of page